Fotoreportage: Toke, Lars og Philip brænder koraner af

Mens regeringen forsøger at håndtere den voksende vrede mod sommerens koranafbrændinger, fortsætter demonstranter med at sætte ild til islams hellige bog foran ambassader og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens adresse. Altinget var med til tre afbrændinger mandag.

Koranafbrænding ved den Irakiske ambassade i København, hvor Toke Lorenzen fra Danske Patrioter holder demonstration.
Koranafbrænding ved den Irakiske ambassade i København, hvor Toke Lorenzen fra Danske Patrioter holder demonstration.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Arthur Cammelbeeck

Som så mange gange før i sommerens løb blev der mandag sat ild til koranen flere steder i København.

Imens mødtes topministre og folketingsmedlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn i Eigtveds Pakhus for at drøfte de internationale reaktioner på afbrændingerne – og regeringens ønske om at forhindre flammende koraner foran ambassader.

Altinget var med, da de islamkritiske demonstranter Toke Lorenzen, Philip Bagge og Lars Theilade gik i aktion ved ambassader og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) bolig i løbet af dagen. 

Læs også

Klokken 13.20

Ved siden af den iranske ambassade i Hellerup står Lars Theilade, der ifølge det venstreorienterede researchkollektiv Redox er dømt for at opfordre til drab på muslimer, alene. Lidt derfra holder flere politivogne, mens han gennemfører den sidste af fem afbrændinger denne dag. 

"Det er usmageligt at fokusere på en fuldstændig lovlig koranafbrænding kontra op mod de anslået 10.000 kristne, der dræbes i de muslimske land hvert år," er Lars' svar på, hvorfor han demonstrerer.

Han er netop ved at afrunde en video til YouTube. Herefter cykler Lars til Nordvestkvarteret i København for at købe flere koraner.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

 

Klokken 14.05

Ved den irakiske ambassade i København er det første medlem af gruppen Danske Patrioter dukket op for at stille op til demonstration.

Philip Bagge, der er tidligere medlem af Stram Kurs, bærer på udstyr til at sende live på Facebook og bannere.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

 

Klokken 14.51

Toke Lorenzen, formand for Danske Patrioter, holder den brændende koran i luften med en grilltang i retning af den irakiske ambassade.

Lorenzen begrunder aftenens demonstration i Nyhavn:

"Han (red. Lars Løkke Rasmussen) er foregangsmand for, at Danmark skal underkaste sig islamiske interesser."

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

 

Klokken 15.18

En forbipasserende råber demonstranterne an og siger, at de skal gå hjem.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

 

Klokken 19.19

Tilskuere i Nyhavn til endnu en demonstration med afbrænding. Denne gang ved udenrigsministerens bolig.

Politiet har afspærret det meste af gaden. En del udlændinge spørger politiet, hvad der foregår.

"A demonstration," lyder svaret. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

 

Klokken 19.33

Lars Løkke Rasmussen kommer kort ud på sin altan for at se, hvad der foregår på gaden.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

 

Klokken 19.49

Philip Bagge fra Danske Patrioter holder gang i flammerne hos både koranen og Lars Løkke Rasmussens bog 'Ud af det blå', samtidig med at det hele sendes live på Facebook.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

 

Klokken 21.17

Lars Løkke Rasmussen er live i TV-Avisen, mens Philip Bagge følger med fra sidelinjen.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
 
Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00