Julekalender: Bogen om Mette Frederiksen er det bedste, Simon Kollerup har læst i år

Som folketingspolitiker er man egentlig meget på egen hånd i forhold til alt det praktiske med forberedelse af sager, planlægning af møder og transport. Alt det er der andre, der løfter for mig nu. Så i rollen som erhvervsminister er jeg politiker med stort P
Simon Kollerup (S)
Erhvervsminister
Hvorfor gik du ind i politik?
Jeg gik ind i politik, fordi jeg havde lyst til at forandre verden. Det er uretfærdigt, hvis alle ikke har lige muligheder for at realisere deres liv, hvilket både er grunden til, at jeg gik ind i politik, men også grunden til, at jeg blev socialdemokrat.
Er der en konkret begivenhed, der har formet din politiske overbevisning?
Jeg fik smag for at gøre en forskel helt tilbage i min skoletid. Mine klassekammerater ville gerne have mere musik på deres skoleskema, og min far rådede mig til, at jeg skulle tage det op med vores skoleinspektør. Det gjorde jeg, og det resulterede i en ekstra times musik om ugen. Der gik det op for mig, at den, der tør at tage ansvaret på sig, også har en mulighed for at skabe en forandring. Det er dog i en lidt anden skala som erhvervsminister.
Kan du huske første gang, du havde en holdning til noget?
Det skete i en meget ung alder, og det er nok noget, der sker for de fleste. Man begynder at reagere på ting, som man finder uretfærdige – ens forældres regler eller en skolegang, man ikke bryder sig om. Selvom det er et fortærsket udtryk, vil jeg mene, at det at have en holdning er kommet ind med modermælken. Socialdemokratiet kom meget naturligt til mig. Det er, og vil altid være, det sted, hvor jeg føler mig politisk hjemme.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.










































