KU-forskere: CBS-rapport om landbrugets rammevilkår er ubrugelig
DEBAT: Det faglige niveau og uafhængigheden af særinteresser er så tvivlsom i CBS-rapport om landbrugets rammevilkår, at den ikke bør bruges i den faglige og politiske debat, skriver Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen fra Københavns Universitet.
Line Jenvall
RedaktionsassistentAf Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen
Henholdsvis lektor, sektionsleder og professor, institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet
I randen af sommerferien offentliggjorde CBS tirsdag 2. august en foreløbig delrapport om landbrugets rammevilkår ved et seminar på CBS. Rapporten havde anført Troels Troelsen som eneste forfatter.
Send dit indlæg til [email protected].
Vi har mange års erfaring med forskning og analysearbejde indenfor jordbruget, og når vi læser den foreløbige CBS-rapport, gør det os stærkt bekymrede, da det er vores opfattelse, at den er uanvendelig i en ellers nok så vigtig faglig og politisk debat.
Læs også: Rapport om landbrugets krise støttet af Bæredygtigt Landbrug
Samlet set efterlader CBS-rapporten et indtryk af et arbejde, som tabes aldeles på gulvet på grund af manglende professionelle og faglige kompetencer hos parterne og deres organisationer.
Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen
Henholdsvis lektor, sektionsleder og professor, institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet
Det er der to årsager til: For det første har rapporten åbenlyse faglige mangler. For det andet er rapporten blevet til på en måde, der rejser alvorlige spørgsmål om armslængde og uafhængighed, og om basale principper omkring forfatterskab er overholdt.
Ikke til at gennemskue
Ses først på de overordnede faglige mangler er transparens om empiri og metode en forudsætning for troværdige forskningsbaserede analyser. Her fejler rapporten eklatant.
Det gælder beskrivelsen af, hvordan case-analysen er etableret, samt hvorfor man mener, at der kan ekstrapoleres fra en case-baseret analyse til landbrugets rammevilkår generelt. Der er gode faglige grunde til at undlade en sådan ekstrapolering, men det reflekteres der ikke over i rapporten.
Vigtigere endnu savnes en beskrivelse af, hvilken metode og hvilke kriterier som er anvendt til at kortlægge og udvælge de rammevilkår, som er analyseret. Ses der kun på negative rammevilkår? Og er det kun danske rammevilkår? Dette er aldeles ubeskrevet.
Udvælgelsen af rammevilkår ser ud til at være særdeles selektiv. Der er tilsyneladende overvejende er medtaget ”negative tiltag” i Danmark, som ikke har paralleller i andre lande. Men ikke omvendt. Ligeledes er positive rammevilkår udeladt. Det vil i givet fald give et bias i resultaterne, og det er grundlæggende kritisabelt, at disse problemstillinger ikke er beskrevet fyldestgørende.
Misser afgørende økonomisk pointe
Rapporten viser flere steder en meget lemfældig omgang med økonomisk teori og metode; Økonomisk teori og empirisk viden fortæller os, at rammevilkår som udgangspunkt indlejres i jordpriserne.
Et eksempel: Jordbrugets jordskatter er afspejlet i den pris, som landmanden har betalt for jorden. Jo højere jordskatterne var, da han købte jorden, jo lavere pris er der givet for jorden. Markedet for jord har altså allerede kompenseret den landmand, der har købt jord, for de løbende jordskatter. Det samme gælder for andre meromkostninger, der reducerer nettoafkastet til landbrugsjord såsom kvælstofreduktioner, pesticidafgifter og så videre.
Denne pointe har været central i de tidligere rapporter fra COWI og Københavns Universitet, men forbigås i denne rapport helt uden forklaring.
Kvaliteten synes tvivlsom
Af andre faglige mangler skal nævnes, at der tydeligvis ikke er tale om en endelig version af rapporten. Der mangler flere kapitler, og rapporten indeholder tekniske referencer i tilknytning til tabeller, men ikke en samlet litteraturliste.
Derudover fremsættes en række tilsyneladende faglige fakta og resultater uden referencer med det resultat, at disse udsagn fremstår som udokumenterede påstande eller i bedste fald baseret på anekdotisk viden. Samlet medfører disse forhold, at rapporten i den foreliggende version ikke ville kunne passere som et speciale på kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi.
Læs også: Forsker afviser kritik af omdiskuteret landbrugsrapport
Lektor Troels Troelsen har som ansat ved et universitet ret til at offentliggøre sit arbejde inden for meget vide rammer. Der er ikke noget absolut krav om, at et arbejde skal have en vis kvalitet. Måske netop for at værne om denne frihed er de fleste forskere og universiteter bevidste om at forholde sig kritisk til kvaliteten af eget arbejde. Forskningsverdenens peer-review systemer er et forskerdrevet eksempel på dette. Seriøse universiteter og forskergrupper har også egne retningslinjer for kvalitetssikring af deres rapporter, der på ingen måde hindrer, men snarere fremmer offentliggørelse.
Det er uklart om en sådan kvalitetssikring er foretaget for CBS-rapporten.
Armslængden er kort
Der er talrige eksempler på, at universitetsforskere samarbejder med erhverv, myndigheder og interesseorganisationer om forskning og analyseopgaver. Det kan der være stor værdi i for alle. Men det er helt afgørende, at samarbejdet konstrueres sådan, at selve det forskningsfaglige arbejde sker i armslængde fra politiske eller økonomiske særinteresser hos parterne.
Det er universitetets ansvar at sikre dette, men det er tilsyneladende ikke sket her. Det fremgår direkte af rapportens afsnit 2.2.2, at projektledelsen ikke har ligget ved CBS og Troels Troelsen, men hos Torben Vagn Rasmussen, der, som Altinget påpeger, repræsenterer bevillingshaveren Bæredygtig Landbrug.
Det fremgår også, at Torben Vagn Rasmussen er ansvarlig for indsamling af betydelige dele af de data, der er anvendt som grundlag for analyserne. Det fremgår af fodnoter, at centrale delanalyser er udført af Bjarne Brønserud, som ligeledes tilknyttet Bæredygtig Landbrug*.
Denne konstruktion er absolut ikke triviel, idet den del af arbejdet, som Torben Vagn Rasmussen og Bjarne Brønserud har haft ansvar for, indebærer en række vigtige forskningsfaglige prioriteringer.
Og oven i dette fejler rapporten som beskrevet ovenfor komplet på redegørelsen for den empiriske og metodiske tilgang.
Kritiske spørgsmål er på deres plads
Ved at vælge denne konstruktion omkring projektledelse og centrale dele af det faglige arbejde udsætter CBS og Troels Troelsen sig for berettigede spørgsmål og kritik omkring iagttagelsen af armslængde og uafhængighed fra erhvervsinteresser. Rapporten kan derfor som udgangspunkt ikke betragtes som uafhængig.
Det gælder også selvom arbejdet skulle have haft en rimelig faglig kvalitet.
Dertil kommer endnu et forhold. I og med Torben Vagn Rasmussens ganske væsentlige rolle i projektet burde han antageligt have stået på forfatterlisten med angivelse af sin organisatoriske tilknytning.
Indenfor videnskabelig publicering tilsiger både danske og internationale retningslinjer, at alle, der har ydet et væsentligt bidrag til et arbejde efter nærmere kriterier, skal fremgå af forfatterlisten. Det er de såkaldte Vancouver-retningslinjer.
Retningslinjerne er blandt andet lavet for at undgå at særinteresser reelt medvirker ved og kan påvirke tilblivelsen af forskningsstudier, for derefter at gemme sig bag universitetsforskere med henblik på at få offentliggjorte analyser til at fremstå mere uafhængige og troværdige.
Den slags interesser og roller skal erklæres tydeligt og fremgå af såvel rapporten som forfatterlisten.
Skævt fundament for troværdigheden
Nu er denne rapport ikke forskning, og den er knap nok at betragte som forskningsbaseret i og med ovenstående fundamentale mangler. Derfor vil et brud på disse retningslinjer for forfatterskab næppe kunne sanktioneres under de faglige organer. Alligevel er det sådan, at seriøse forskere, fagmiljøer og universiteter gennem egne retningslinjer iagttager disse regler for kvalitetssikring, forfatterskab og ansvarlig forskningsadfærd også for publikationer, der er rette mod eksempelvis offentligheden eller myndigheder.
Det er fundamentalt for at bevare deres troværdighed.
Samlet set efterlader CBS-rapporten et indtryk af et arbejde, som tabes aldeles på gulvet på grund af manglende professionelle og faglige kompetencer hos parterne og deres organisationer. Det er en lærestreg for os alle og en påmindelse om behovet for løbende selvransagelse hos forskere og universiteter.
Der skal udvises agtpågivenhed og rettidig omhu for at sikre det faglige niveau og den nødvendige uafhængighed af særinteresser, også når vi leverer analyser og anvendt forskning som grundlag for en faglig, politisk debat.
*Altinget har 15. september bragt en præcisering fra de to KU-forskere om Bjarne Brønseruds rolle i rapporten. Forskerne anerkender, at formuleringen om, at Bjarne Brønserud er "tilknyttet Bæredygtigt Landbrug” fejlagtigt kan forstås som, at han er ansat af Bæredygtigt Landbrug. Derfor præciserer forskerne, at Bjarne Brønserud "i de seneste tre årsberetninger fra Bæredygtigt Landbrug er fremhævet som allieret og samarbejdspartner”. Læs præciseringen her.