Mindre råderum og inflationsoptimisme: Fem centrale nedslag i regeringens nye økonomiske prognoser

Regeringen har opdateret sine økonomiske prognoser og er optimistiske. Godt nok koster hjælp til fordrevne fra Ukraine på det økonomiske råderum, men til gengæld forventes den høje inflation snart at nå et mere normalt leje. Få overblikket her.

FInansminister Nicolai Wammen præsenterede torsdag regeringens prognoser for de kommendes års samfundsøkonomi. 
FInansminister Nicolai Wammen præsenterede torsdag regeringens prognoser for de kommendes års samfundsøkonomi.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Dansk økonomi har det grundlæggende godt, trods store udsving som følge af først covid-19 og siden krigen i Ukraine.

Det var hovedkonklusionen fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han torsdag gjorde status over dansk samfundsøkonomi med to nye prognoser udarbejdet af hans ministerielle embedsmænd.

Den ene – årets første af i alt tre økonomiske redegørelser – tager temperaturen på økonomien i indeværende og næste år. Mens regeringens med sit såkaldte konvergensprogram gør status på den mellemfristede udvikling frem mod 2025.

”Dansk økonomi står et meget stærkt sted. Vi har den højeste beskæftigelse nogensinde, vi har de højeste vækst i 27 år, vi har som kun et ud af to lande overskud på de offentlige finanser. Det er styr på butikken,” sagde finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen af sin nye økonomiske vejrudsigt.

Han understregede i samme ombæring, at prognoser ar behæftet med meget stor usikkerhed.

Forventningen er, at det samlede danske BNP vil vokse med 3,4 procent i 2022 og 1,9 procent i 2023. I december lød regeringens forventninger på henholdsvis 2,8 og 2,1 procent, men forbedringen skyldes først og fremmest afsmitning fra et bedre resultat i 2021 end forventet.

Råderummet er blevet mindre

Det årlige konvergensprograms opdaterede beregninger af det finanspolitiske råderum opsummeres på en enkelt A4-side.

Råderummet står helt centralt i langt de fleste politiske armlægninger, hvor der ønskes at skrue varigt op for offentlige udgifter eller ned for indtægter i form af eksempelvis skat eller afgifter.

Hvor regeringen ved fremlæggelsen af sit finanslovsforslag for 2022 i august forventede et økonomisk råderum på 16 milliarder kroner frem mod 2025, så lyder det tal nu på 14,5 milliarder kroner.

Det skyldes først og fremmest, at der er forudsat en betydelig ekstraudgifter til "håndtering af situationen i Ukraine". I modsat retning trækker en række ikke nærmere specificerede tekniske forhold.

Foto: Finansministeriet

Regeringens økonomiske redegørelse bygger på en forudsætning om, at Danmark modtager 50.000 fordrevne i løbet af 2022. Bliver der flere eller færre vil det trække enten op eller ned.

Aktuelt har godt 28.000 ukrainere søgt om ophold i Danmark, men tallet har ligget stille i flere uger, og der er også melding om, at nogen igen er vendt hjem til Ukraine. Ser man bort fra de ekstraordinære udgifter forbundet med krigen i Ukraine, så lyder råderummet aktuelt på 20 milliarder kroner frem mod 2025.

Lavere inflation

Den historisk høje inflation, som har ramt både Danmark og et stort antal andre lande i og uden for Europa fylder af gode grunde meget i den politiske diskussion.

Finansministeriets forventning er dog, at inflationsraten på over fem procent i år hurtig vil aftage, og i 2023 og de efterfølgende år vil ligge på knap to procent. Det er stadig højt sammenlignet med de forudgående år, men regnes for et mere normalt leje i et længere historisk perspektiv.

"Det skal både ses i sammenhæng med, at energipriserne ifølge markedsforventninger vil falde igen, og at det prispres, som forstyrrelser i de globale forsyningskæder  giver anledning til, efterhånden også må antages at forsvinde. Centralbankerne er herudover i færd stramme pengepolitikken," skriver Finansministeriet

Forventningen om et lavere inflationsniveau betyder også, at dette års nedgang i reallønnen antages at blive afløst af en reallønsstigning de kommende år.

Forventningen om en faldende inflation begrundes blandt andet med en forventning om, at den europæiske centralbank vil stramme de seneste års meget lempelige pengepolitik og hæve renten.

Prisstigninger rammer arbejdsløse og pensionister hårdest

Af regeringens økonomiske redegørelse fremgår det, at det høje spring i inflation rammer danske familier og husstande forskelligt.

Det største relative tab i købekraft oplever arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet. Herunder også de pensionister, som regeringen vil kompensere med en engangscheck på 5.000 kroner oven i den almindelige ældrecheck.

Foto: Finansministeriet

Gælden tilbage til tiden før corona

De forudgående års økonomiske politik har været præget af diskussioner om konsekvenserne ved at optage lån for milliarder for at kunne finansiere diverse corona-hjælpepakker.

For de gældsbekymrede kunne Nicolai Wammen komme med beroligende nyt. Forventningerne om offentlige underskud på et trecifret milliardbeløb blev aldrig realiseret. Tværtimod bød 2021 på et overskud på knapt 60 milliarder kroner.

Samtidig er BNP vokset, sådan at den såkaldte ØMU-gæld nu forventes at komme tilbage på de lidt mere end 30 procent af BNP, som den lå på, inden corona ramte. Tager man statslige aktiver som Dong med i ligningen, så operer den offentlige økonomi aktuelt med et solid nettoformue på over 250 milliarder kroner.

Flere penge til byggeri

Set i lyset af den høje inflation, den høje beskæftigelse og den generelt høje aktivitet i dansk økonomi har regeringen en ambition om at holde finanspolitikken i stramme tøjler.

Det betyder blandt andet, at regeringen ønsker at skære ned for de offentlige anlægsinvesteringer de kommende år. Hvilket indgår som en del af de aktuelle økonomiforhandlinger, hvor regeringen ønsker at reducerer anlægsrammerne for både kommuner og regioner.

Det står i kontrast til, at regeringen reelt har væsentligt flere penge til rådighed på sin investeringskonto i 2023 end i sidste og indeværende år.

Hvor der samlet er afsat knap 65 milliarder kroner til offentlige bygge- og anlægsprojekter i 2021 og 2022, så lyder den tilsvarende investeringsramme i 2023 på lidt over 75 milliarder kroner.

Det skyldes både, at den såkaldte strukturelles saldo er blevet forbedret med omkring 2,5 milliarder kroner, og at disse ekstra penge af tekniske årsager konteres som investeringer.

Regeringen vil i forbindelse med en ny 2030-plan eller et kommende finanslovsforslag kunne flytte penge fra investeringsrammen til det økonomiske råderum.

Herudover skyldes den høje investeringsramme i 2023, at rammen for 2022 ikke er blevet udnyttet fuldt ud og, at de ’overskydende’ midler derfor overgår til det efterfølgende år.

Foto: Finansministeriet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)