Nato-ambassadør: Danmark vil ikke bøje sig for Trumps krav om flere penge

TOPMØDE: Danmarks forsvarsbudget bliver ikke øget yderligere, sådan som USA's præsident Trump opfordrer til i et brev, fastslår Danmarks Nato-ambassadør. Til gengæld vil Danmark på næste uges Nato-topmøde tilbyde at lede et baltisk divisionshovedkvarter.

Placeholder image
Danmark har afsat penge nok til forsvar, siger ambassadør Michael Zilmer-Johns (t.v.), der her ses sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under sidste års Nato-topmøde. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert

BRUXELLES: Manden i Det Hvide Hus skal ikke forvente, at Danmarks statsminister bare retter ind og opfylder kravene i det personlige brev, som Donald Trump 19. juni sendte til Lars Løkke Rasmussen forud for næste uges Nato-topmøde.

Det fastslår Danmarks ambassadør i forsvarsalliancen Nato, Michael Zilmer-Johns, i et interview med Altinget.

"I stedet for at fokusere på det, der udestår, så skulle man hellere se på alt det meget, der allerede er nået, og som vil blive nået i de kommende år med de planer, der ligger,” siger Zilmer-Johns.

I brevet til Lars Løkke Rasmussen roser den amerikanske præsident Danmark for at deltage aktivt i Nato-missioner og for at indkøbe militært isenkram. Men han påpeger samtidig, at det ikke er nok at deltage i missioner. Der skal også penge på bordet, som præsidenten skriver:

"Byrdefordeling er nødt til også at inkludere kontant betaling (...) En stærk præstation på et område fritager ikke en allieret for ansvar for de andre områder," står der i brevet fra Washington.

Ligesom adskillige andre Nato-lande, så har Danmark ikke som mål at bruge to procent af landets bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar i 2024, sådan som Trump kategorisk mener, at Nato-landene i 2014 lovede hinanden at gøre. Og det er ikke acceptabelt, fastslår USA's leder. Han har sendt lignende breve til stats- og regeringschefer i mindst 10 andre Nato-lande, inklusive Tyskland, Canada og Norge.

”Der er ret stærkt krav fra ham om, at alle øvrige allierede skal leve op til det, vi lovede hinanden på topmødet i Wales for fire år siden. Det var at bevæge os hen mod de to procent. Der vælger han at se bort fra det der med at ”bevæge sig mod” og sige, at vi skal nå to procent i 2024,” forklarer Michael Zilmer-Johns.

Fokus på en snæver dimension
Den danske ambassadør peger på, at løftet om at bevæge sig hen mod to procent bare var ét af flere elementer i aftalen fra Wales-topmødet. Den handler om, at landene hver især skal styrke deres forsvar, så Nato-alliancen samlet set bliver stærkere ved i højere grad at løfte i samlet flok.

For eksempel aftale de allierede landes ledere også dengang at stoppe nedskæringerne i forsvarsbudgetterne og øge budgetterne mere end inflationen, så der var tale om en reel forøgelse. Desuden skulle man bruge flere penge på indkøb af nyt materiel.

Begge dele har alle lande levet op til.

Langt hovedparten af Nato-landene har lagt en plan for, hvordan de øger forsvarsbudgetterne frem mod 2024. I nogle tilfælde bringer planerne landene over de to procent. I andre tilfælde gør de ikke. For eksempel i Danmark, hvor forsvarsforliget for 2018-2023 tilfører 12,8 mia. kroner til forsvaret, men kun løfter forsvarsbudgettets andel af BNP med 0,13 procent til 1,3 procent i 2023.

”Vi og de andre lande i samme situation synes, at der er for meget fokus på lige den ene snævre dimension i det her med bedre byrdefordeling,” siger Michael Zilmer-Johns.

God fortælling
Nato-ambassadøren mener, Danmark leverer til fulde på de andre elementer af Wales-aftalen.

”Vi har allerede besluttet at bruge flere penge. Fordi vi har lavet et forsvarsforlig, som i hvert eneste år frem mod 2023 vil indebære øgede bevillinger. Når vi kommer til slutningen, så er vi oppe på en forøgelse på 20 procent i forhold til vores nuværende forsvarsbudget,” siger Zilmer-Johns.

”Alle de mange penge betyder, at vi kan investere i alle de typer udstyr og militære enheder, som Nato har opstillet, at Danmark skal levere. Alt det kan vi levere. Vi kan desuden levere en 50 procents forøgelse af vores deltagelse i internationale missioner. Og vi kan styrke vores tilstedeværelse i Arktis, som også er en vigtig opgave, som vi løser på vegne af Nato. Så vi har en rigtig god fortælling og et stærkt budskab,” siger han.

Men vi kan ikke sige til amerikanerne, at okay, så går vi op til de to procent af bruttonationalproduktet i 2024?

”Nej, det kan vi ikke," siger ambassadøren.

Styrker argumentation
Til gengæld kan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) formentlig annoncere, at Danmark stiller sig i spidsen for at etablere et divisionshovedkvarter i Baltikum, sådan som Altinget for nylig kunne fortælle, at det danske forsvar arbejder på at kunne gøre.

”Vi skal lige have det allersidste på plads. Det håber vi, at det kommer på selve topmødet, så statsministeren sammen med Estland og Letland vil kunne annoncere, at nu er vi klar til at tilbyde det. Det vil styrke den argumentation, vi har. Men om det overbeviser Trump, det ved jeg ikke,” siger Michael Zilmer-Johns.

Danmark, Storbritannien, USA og flere andre Nato-lande har netop nu soldater i de baltiske lande som led i missionen 'Enhanced Forward Presence'. Den operation har til formål at vise Rusland, at Nato på en helt konkret måde er parat til at forsvare alliancens mindste medlemslande lige ved den russiske grænse.

”For at den afskrækkelse skal være troværdig, så skal vi også have de kommando- og kontrolfaciliteter, der er nødvendige. Og der tilbyder Danmark at stille et divisions-hovedkvarter," siger Zilmer-Johns:

"Det vil ligge i Haderslev, hvor det hele tiden har ligget. Men det bliver forberedt til at kunne flyttes med kort varsel over til de baltiske lande, og man laver al den infrastruktur, man har brug for, der. Desuden styrker man det og gør det mere internationalt, så det bliver et multinationalt hovedkvarter sammen med Estland og Letland."

Hør hele interviewet, hvor Thomas Lauritzen taler med den danske ambassadør om næste uges Nato-topmøde, i Altingets europæiske podcast ”Parlamentet”. Den udkommer fredag morgen.

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Lars Løkke Rasmussen

MF, stifter og politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Michael Zilmer-Johns

Protokolchef, Udenrigsministeriet, fhv. ambassadør, Danmarks Faste Repræsentation ved NATO
cand.polit. (Københavns Uni. 1982)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser