Nytårstale fra unge socialdemokrater: Vi skal tale mere om lagkage i 2019

Af Frederik Vad Nielsen
Forbundsformand, DSU

Når man forsøger at gøre status over det forløbne politiske år, kan man kun have hovedrysten tilovers for mange af de diskussioner, der har domineret den offentlige debat.

Vi har talt om identitetspolitisk krænkelseskultur på universiteterne, Alternativets individuelle løsninger i klimadebatten, latterlige julefrokost-tweets fra politikere og et hav af symbolpolitiske forslag på udlændingeområdet.

I kampen for at komme til orde har politikere og meningsdannere forsøgt at råbe højere og højere og blive mere og mere kulørte i deres udmeldinger.

Det har betydet, at der er blevet mindre spalteplads og taletid til det grundlæggende spørgsmål, som til alle tider har været fundamentet under den politiske debat: Hvem skal have en større bid af kagen, og hvem skal give? Hvordan skal vores lagkage af velstand og velfærd fordeles?

Fordeling af lagkagen
Den diskussion er druknet i identitetspolitik og nichepartiernes kulørte udmeldinger. På trods af en historisk skandale i Danske Bank, stjålne Britta-millioner i Socialministeriet og danmarksrekord i udbetaling af udbytte til bankaktionærerne har debatten om fordeling slet ikke fået den luft under vingerne, som den kræver. Mit håb er, at vi i år 2019 kan vende det billede og tvinge vores politikere til at blive klare i spyttet omkring, hvordan lagkagen skal fordeles.

Næste år skal centrum-venstre turde tage fra dem, der har fået mest forærende de sidste par årtier, og give noget tilbage til de lønmodtagere og almindelige mennesker, som har betalt den højeste pris for finanskrisen og de utallige reformer.

Frederik Vad Nielsen
Forbundsformand, DSU

Udfordringer er der nemlig nok af. På ti år er antallet af forældre, der fravælger folkeskolen på deres børns vegne og tilvælger privat- og friskoler, steget fra 12 til 17 procent. Vi får mere opdelte boligområder og ”sorte”/”hvide” skoler. Samtidig kan vi se, at antallet af fattige børn er steget med 12.000, og toppen af indkomstskalaens kransekage er godt i gang med at stikke af fra middelklassen. En større del af arbejdsmarkedet reguleres ikke af overenskomster, og tusindvis af lønmodtagere rammes af, at efterlønnen er rundbarberet, og mulighederne for værdig tilbagetrækning er forsvundet. Uligheden er konstant vokset de sidste par årtier, og kløfterne i vores samfund er blevet større.

Udfordringerne kan ikke løses over natten, men vi kan bruge år 2019 på at kickstarte den største fordelingspolitiske debat i årtier. Her bør centrum-venstre samle sig om følgende tre helt konkrete reformer, som én gang for alle kan vende skuden og få vores samfundsskib til at sejle i den rigtige retning: 

1. En bæredygtig finanssektor
Forargelsen har været stor og fordømmelserne mange i kølvandet på afsløringerne af finanssektorens råddenskab i 2018. Men det kan ikke bare blive ved de flotte og store ord. Nu må der handling til.

I 2019 bør partierne i opposition i fællesskab tage fat om nældens rod og lave seriøse reformer. De største banker skal opsplittes, der skal lægges et loft over løn- og bonusordningerne på direktionsgangene, og vi skal regulere gebyrudviklingen i bankerne.

Alt for længe har vi bare set stiltiende til fra sidelinjen, alt imens de største banker har sendt kriseregningen efter kunderne og opført sig samfundsskadeligt. 

2. Værdig tilbagetrækning for nedslidte
I 2011 rundbarberede den daværende regering efterlønnen sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Dermed hev de tæppet væk under den velfærdsaftale fra 2006, som havde efterlønnens eksistens som præmis for den voksende pensionsalder.

Det var en skandale dengang – og det er en skandale i dag.

En meget stor del af arbejdsstyrken nedslides fysisk hver eneste dag, men er ikke syge nok til at få en førtidspension. I det nye år bør oppositionen samle sig om en tilbagetrækningsreform, som differentierer pensionsalderen, til fordel for lønmodtagere der slides ned gennem deres arbejde.

3. Opgør med det skæve uddannelsessystem
Om få år kommer vi til at mangle titusindvis af faglærte. Et historisk skævt uddannelsessystem har betydet, at alt for mange unge tvinges ind på gymnasier og universiteter, og alt for få vælger en erhvervsuddannelse.

En væsentlig årsag til det, er det galopperende uddannelsessnobberi, som hele Folketinget sammen har skabt fundamentet for. Fra slutningen af 1990’erne og frem til for få år siden fablede stort set alle beslutningstagere og eksperter om, at produktionssamfundet ikke ville overleve fremtiden. Vi skulle alle sammen leve af at tænke tanker og være kreative.

I dag kan vi se at det en stor fejl. En samlet opposition bør efter valget styrke erhvervsskolerne markant, sørge for, at færre unge lukkes ind på universiteterne, og skabe en praktisk folkeskole, der kan give unge selvtillid til at stå ved et faglært uddannelsesvalg.

2019 i fordelingspolitikkens tegn
Hvis oppositionen går sammen om at sikre en bæredygtig finanssektor, værdig tilbagetrækning for nedslidte og et opgør med det skæve uddannelsessystem, så kan vi få et 2019, som står i fordelingspolitikkens tegn. Så kan vi lykkes med at få højrefløjen ud af busken og tvinge dem til at afsløre deres dagsorden om et mere skævt og ulige Danmark.

Kampen om fordelingspolitikken skal være overskriften for det kommende år. Drop snakken om lagkage, når Inger Støjberg laver udlændingestramninger, og lad os i stedet diskutere den store fordelingspolitiske lagkage.

Næste år skal centrum-venstre turde tage fra dem, der har fået mest forærende de sidste par årtier, og give noget tilbage til de lønmodtagere og almindelige mennesker, som har betalt den højeste pris for finanskrisen og de utallige reformer.

Hvis ikke vi tør gøre det, så får vi kun flere fattige, flere nedslidte og flere super-rige, der stikker af fra feltet og efterlader en svag almisse-stat til os andre. År 2019 skal blive et år i lagkagens tegn.

Godt nytår!