Overblik: Så mange bestyrelseskvinder har landets største virksomheder

GN Store Nord og Tryg var de eneste C25-virksomheder, som havde flere kvinder end mænd i deres bestyrelser i 2021. Det fremgår af Altingets gennemgang af kønsdiversiteten i C25-selskabernes bestyrelser. Kun Rockwool havde i 2021 en lavere andel af kvinder i bestyrelsen end gennemsnittet for dansk erhvervsliv.

Med 17 procent havde Rockwool den laveste andel bestyrelseskvinder af alle C25-virksomheder i 2021. GN Store Nord havde den højeste andel med 57 procent kvinder. Arkivfoto. 
Med 17 procent havde Rockwool den laveste andel bestyrelseskvinder af alle C25-virksomheder i 2021. GN Store Nord havde den højeste andel med 57 procent kvinder. Arkivfoto. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-HansenCindy Shummontien Green

De største børsnoterede selskaber er væsentligt længere fremme end gennemsnittet af danske virksomheder, når det kommer til kønsdiversitet.

For mens blot 19 procent af bestyrelsesposterne i alle landets virksomheder er besat af kvinder, udgjorde de kvindelige bestyrelsesmedlemmer i C25-selskaberne 36 procent i 2021. 

Konkret er der tale om, at 62 ud af 172 C25-bestyrelsesmedlemmer var kvinder i 2021.

Det viser Altingets nye opgørelse over kønssammensætningen i C25-selskabernes bestyrelser i 2021.

Altinget har frasorteret eventuelle medarbejderrepræsentanter, da medarbejderrepræsentanter ikke tæller med i den kommende EU-lovgivning på området.   

Dermed fortsætter landets største virksomheder med gradvist at øge kønsdiversiteten i bestyrelserne år for år. 

I 2018 udgjorde kvindelige bestyrelsesmedlemmer i C25-selskaberne 27,5 procent, hvilket ifølge DI steg til 33,5 procent i 2020, og i 2021 er andelen af kvinder på bestyrelsesposter i C25-virksomhederne altså nået op på 36 procent.

Den udvikling står i skarp kontrast til den generelle udvikling i dansk erhvervsliv, som har stået i stampe på 19 procent siden 2014.

Artiklen fortsætter efter grafikken. Genopfrisk siden, hvis den ikke indlæses ordentligt.

0:000:00