V og LA i ideologisk strid om måltal for topledelser: "Det har aldrig været liberalt"

Venstre har skiftet sine liberale værdier ud, når partiet vil bevare måltal for lige kønsfordeling. Det mener LA-ligestillingsordfører Sólbjørg Jakobsen. "Det er tværtimod meget liberalt at sikre at alle uanset køn har samme frihed og samme mulighed for at udfolde sit talent," svarer Venstres ligestillingsordfører igen.

Linea Søgaard-Lidell fra Venstre blev for første gang stemt ind i Folketinget ved valget i november. Før det sad hun i Europa-Parlementet for samme parti.
Linea Søgaard-Lidell fra Venstre blev for første gang stemt ind i Folketinget ved valget i november. Før det sad hun i Europa-Parlementet for samme parti.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Frederik Gjersen Hansen

Er det liberalt, at virksomheder skal have måltal for, hvordan kønsfordelingen ser ud blandt topledelsen?

Det er de liberale partier dybt uenige om, efter Liberal Alliance har foreslået at afskaffe måltallene, og Venstre har reageret ved kaldt forslaget for en "virkelig dårlig idé".

Det er lidt sjovt, at LA vil være indflydelsesparti, men ikke vil overholde EU-regulering, som vi vedtager i fællesskab. Betyder det så, at partiet ikke vil overholde EU-lovgivningen sådan helt generelt? Det er en ret vild melding.

Linea Søgaard-Lidell (V)
Ligestillingsordfører

“Det er lidt sjovt, at Venstre kigger på os, som om vi lige pludselig har tabt sutten. Men at have en måltal, der skal definere noget, som virksomheder og bestyrelser skal gøre ud fra folks køn, det har aldrig været liberalt eller borgerligt,” siger Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører i Liberal Alliance.

Ifølge hende er Venstres politik på området blevet fuldstændig identisk med "de rødes".

“Jeg har fuld forståelse for venstrefløjens holdning til, at de vil have måltal. For de har en ambition om, at der skal komme en anden fordeling mellem mænd og kvinder. Men jeg forstår ikke, hvorfor Venstre hjælper de røde,” siger Sólbjørg Jakobsen.

Men Venstres ligestillingsordfører ser helt anderledes på, at større danske virksomheder skal angive, hvordan topposterne er fordelt blandt kønnene.

"Det er tværtimod meget liberalt at sikre at alle uanset køn har samme frihed og samme mulighed for at udfolde sit talent. Og det ser vi jo ikke i dag. I dag kan vi jo se, at det er et problem. Kvinder bliver frasorteret," siger Linea Søgaard-Lidell.

Venstre: En kamp for at sikre lige muligheder

Hun henviser blandt andet til, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer har ligget på omtrent 19 procent siden 2014. 

Derfor skal loven fastholdes, uddyber hun.

At have en måltal, der skal definere noget, som virksomheder og bestyrelser skal gøre ud fra folks køn, det har aldrig været liberalt eller borgerligt.

Sólbjørg Jakobsen (LA)
Ligestillingsordfører

"Vi beder virksomheder om at arbejde seriøst med ligestilling ved at sikre, at de har en politik for det. Og det er jo for mig at se også de tråd med andre ting, vi beder virksomheder om, for eksempel at arbejde seriøst med arbejdsmiljø," siger Linea Søgaard-Lidell. 

Hvorfor bør I politikere blande jer i private virksomheders rekruttering?  

"Det er en kamp for at sikre at alle har samme muligheder og samme frihed til at udfolde deres talent. Og det mener jeg ikke er tilfældet i dag, hvor vi kan se at kvinder ikke er repræsenteret i nogen lag i erhvervslivet," siger Linea Søgaard-Lidell og fortsætter:

"Jeg forstår ikke negligeringen af problemet fra Liberal Alliances side. Jeg forstår ikke, at de som frihedsparti ikke vil kæmpe for den frihed, det jo også er, at der er lige mulighed for at afsøge sit talent."

"Det her er ikke noget, EU skal bestemme"

Debatten er for alvor blevet genantændt, efter en ny EU-lov om lige kønsfordeling i topledelser trådte i i 2023.

Her skal EU-landenes største virksomheder mindst have 30 procent af det underrepræsenterede køn i bestyrelserne. Medlemslande i EU kan blive undtaget for loven, hvis det enkelte i forvejen har gældende lovgivning på området.

I Danmark har de største virksomheder siden 2012 skullet angive, hvordan kønsfordelingen ser ud i direktionsgangene. Men den danske lov stiller ingen specifikke krav til procentsatser.

LA vil tage den skridtet videre og helt afskaffe de danske måltal, fastslår Sólbjørg Jakobsen.

"Det er ikke sådan, at man melder sig ud af EU, bare fordi man tænker, at det her er for langt at gå. Det går ind i vores lands selvbestemmelsesret. Det her er ikke noget, EU skal bestemme, og vi behøver ikke underkaste os," siger hun.

Men ifølge Venstres ligestillingsordfører vil LA's forslag ende med strengere regulering fra EU.

“Det er lidt sjovt, at LA vil være indflydelsesparti, men ikke vil overholde EU-regulering, som vi vedtager i fællesskab. Betyder det så, at partiet ikke vil overholde EU-lovgivningen sådan helt generelt? Det er en ret vild melding,” siger Linea Søgaard-Lidell.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har tidligere udtalt, at regeringen er ved at undersøge, om Danmark med den nuværende danske lov kan undgå at implementere EU-direktivet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Linea Søgaard-Lidell

MF (V)
cand.public. (Aarhus Uni.)

Sólbjørg Jakobsen

MF (LA)
cand.jur. (Aalborg Uni. 2016)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024