S: Nye regler skal understøtte virksomhedernes arbejde for at fremme ligestillingen

I Danmark betragter vi os selv som et progressivt land, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. De sidste par år har vist sig at blive vigtige for ligestillingen i Danmark.

Sidste efterår blev der for alvor sat fokus på seksuel chikane på arbejdsmarkedet på tværs af brancher. Vi har vedtaget en ny lov om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Vi har fået en ny barselsordning, som forbedrer barselsvilkårene for selvstændige. Senest er arbejdsmarkedets partere blevet enige om en aftale, der ligestiller barselsøremærkningen mellem mor og far eller medforældre.

Ligestillingen i Danmark har på mange måde rykket sig de seneste år. Men vi må også konstatere, at der er områder, hvor ligestillingen mellem mænd og kvinder halter.

Derfor er jeg glad for at deltage i Altingets temadebat om ligestillingskvoter i erhvervslivet. For selv på trods af måltal og politikker på området går udviklingen for langsomt.

Hvis vi ser på udviklingen over tid, så må vi tørt konstatere, at udviklingen simpelthen går alt, alt for langsomt

Lars Aslan Rasmussen (S)
Ligestillingsordfører

Alt, alt for langsomt

For har vi reelt lige muligheder mellem mænd og kvinder, hvis vi måler temperaturen i toppen af dansk erhvervsliv? Her bliver vores selvforståelse en anelse udfordret.

Ifølge den årlige Global Gender Gap Report fra World Economic Forum blev Danmark placeret som nummer 101 ud af 156 lande, hvis man ser på andelen af kvinder i ledelse. Dermed rykker vi én plads op siden rapporten fra 2020.

I 2019 var det mindre end hver femte stol i bestyrelserne, der var besat af kvinder. Og på direktionsgangene udgør kvinderne kun hver syvende. Det er bekymrende tal, og hvis vi ser på udviklingen over tid, så må vi tørt konstatere, at udviklingen simpelthen går alt, alt for langsomt. I den private sektor er andelen af kvinder på ledelsesgangene steget med mindre end tre procent henover de sidste syv år.

De nuværende regler fungerer ikke

Ligestilling er afgørende for, at alle danskere uanset køn har mulighed for at bidrage fuldt ud til samfundet. Når vi ikke lykkes med en ligelig kønsbalance i toppen af dansk erhvervsliv, så går vi også glip af dygtige ledere og bestyrelsesmedlemmer.

Vi står over for en række komplekse problemstillinger i fremtiden. Problemstillinger, som løses bedst ved at inddrage en bred palette af perspektiver og idéer, som ikke afhænger af køn. Tværtimod.

Udviklingen tegner et tydeligt billede af, at de nuværende regler om måltal og politikker for kønsbalancen i de private bestyrelser ikke fungerer efter hensigten. Reglerne forpligter den enkelte virksomhed til at opstille et måltal for deres egen bestyrelse og til at udarbejde en politik, der skal fremme en ligelig kønsbalance i ledelsen.

Den borgerlige regering har svigtet

Siden reglerne blev indført af den daværende socialdemokratisk ledet regering i 2012, har den borgerlige regering imellemtiden intet foretaget sig for at styrke området. For vi både kan og skal gøre det langt bedre. Ikke kun for ligestillingens skyld, men i høj grad for det hele samfund og ikke mindst for dansk erhvervslivs skyld.

Både i Socialdemokratiet og i regeringen er vi i gang med at se på, hvordan vi bedst fremmer kvindelige topledere. Vi skal i næste folketingssamling behandle et lovforslag, der skal understøtte virksomhedernes arbejde med at fremme en mere ligelig kønsbalance i bestyrelserne og ledelserne.

Det ser jeg frem til at diskutere med Folketingets resterende partier, ligesom jeg også ser frem til erhvervslivets inputs i samme forbindelse. Desuden skal vi også i gang med de politiske forhandlinger om øremærket barsel. For jeg tror også på, at en mere ligelig fordeling af barslen kan give positive afkast på andelen af kvinder på ledelses- og bestyrelsesposterne.

Ligestilling er nøglen til et samfund, som baserer sig på frihed og lighed

Lars Aslan Rasmussen (S)
Ligestillingsordfører

Det kønsopdelte arbejdsmarked skader samfundet

Ligestilling er nøglen til et samfund, som baserer sig på frihed og lighed.

I Socialdemokratiet ønsker vi et samfund, hvor der er reelt lige muligheder for kvinder og mænd, hvor ingen udsættes for diskrimination, og hvor kvalifikationer og kompetencer vejer tungere end køn. Det gælder i øvrigt både i toppen af dansk erhvervsliv – men også på det øvrige arbejdsmarked.

For jeg vil afslutningsvis også gerne understrege, at det kønsopdelte arbejdsmarked ikke alene kun er en udfordring i toppen af samfundet. Det er også et problem på plejehjemmene, på byggepladsen og i børnehaverne.

Vi går glip af kvalificeret arbejdskraft, nye perspektiver og løsninger på komplekse udfordringer, hvis vi ikke formår at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked.