SF-kandidat: Børn på Sjælsmark er udsat for offentligt omsorgssvigt

I Danmark har vi en lovgivning, der sikrer, at vi kan anbringe børn uden for hjemmet, hvis de mistrives i en sådan grad, at andre mindre indgribende indsatser ikke er tilstrækkelige, og hvis forældrene ikke har de nødvendige forudsætninger for at varetage omsorgen.

Uro og ensomhed
For at nå til den konklusion – og inden vi "fjerner børn" – skal der foretages børnefaglige undersøgelser, som afdækker årsagerne til mistrivslen. En sådan afdækning vil i forhold til Sjælsmark med stor sandsynlighed pege på, at det ikke bunder i manglende forældrekompetence, men i de urimelige livsbetingelser, som børnene og deres familier bliver budt hver dag.

Politikerne, der fastholder Sjælsmark og en stram udlændingepolitik, placerer disse familier i en situation, der producerer mistrivsel og negativ adfærd. Familierne lever under vilkår, hvor de er ude af stand til at føre en normal hverdag og at passe på deres børn.

Niels Christian Barkholt
Folketingskandidat for SF

Kort før jul konkluderede Ombudsmanden om rammerne på Sjælsmark, at ”uro, ensomhed og uoverskuelighed i betydeligt omfang synes at karakterisere børnenes hverdag”. Rammer, som ikke overraskende fører til mistrivsel. I de tilfælde gavner anbringelser intet, men risikerer i stedet for at gøre uoprettelig skade på barnet.

Politikerne, der fastholder Sjælsmark og en stram udlændingepolitik, placerer disse familier i en situation, der producerer mistrivsel og negativ adfærd. Familierne lever under vilkår, hvor de er ude af stand til at føre en normal hverdag og at passe på deres børn.

Til det kvitterer vi med at varsle om, at vi kan komme og tage børnene fra dem. Det svarer til, at vi siger til folk, at de skal sætte sig ned og i det øjeblik, de gør det, så får de en bøde. Det er grumt og kan simpelthen ikke være rigtigt.

Offentligt omsorgssvigt
Ud over at være moralsk forkasteligt, er det også økonomisk uforsvarligt. For anbringelser er særligt omkostningstunge. Flere anbringelser vil derfor samfundsøkonomisk være en voldsom dyr løsning i sammenligning med, hvad det koster at sørge for ordnede forhold, hvor familierne kan trives, og forældrene kan passe ordentligt på deres børn.

Socialdemokratiets og Tesfayes åbenlyse jagt på forældrene på Sjælsmark, der under de givne rammer har meget vanskeligt ved at være de forældre, de gerne vil være, er beskæmmende. En jagt, som er indledt i selskab med regeringen og DF. På Sjælsmark bliver der udøvet omsorgssvigt uden skelen til menneskerettigheder eller de organisationer, som med rette kritiserer forholdene.

Det er både vedtaget og bliver fastholdt med åbne øjne med det ene formål at ramme en bestemt gruppe mennesker hårdt. Også selv om det sker på bekostning af børnene.

Hvordan hænger det sammen med, at Mette Frederiksen har sagt, at hun vil være børnenes statsminister? Gælder det da kun de hvide børn?

Hvad blev der af etikken og det ordentlige menneskesyn i Danmark? Vi har som samfund et stort medansvar for børnenes trivsel. Det eneste rigtige er derfor at få børnene væk fra Sjælsmark hurtigst muligt og vel at mærke sammen med deres forældre. Det er det eneste forsvarlige at gøre.