Valgkampens første rigtige dag blev brugt i maratondebat: Her er de seks vigtigste pointer

3. Pia Olsen Dyhr forsvarer Mette Frederiksen bedre mod minkangreb end S-folkene

"Har statsministeren begået fejl i minkskandalen? Sådan lød det igen og igen (og igen) fra Venstre og Konservative i første del af åbningsdebatten. Og igen og igen gled S-folketingsmedlemmer med politisk ordfører Rasmus Stoklund af med sætninger i passiv som “der var blevet begået fejl”. Men altså uden at sige hvem," skriver Esben Schjørring og fortsætter:

"Lige indtil SF-formand Pia Olsen Dyhr bare svarede “ja” - ja, Mette Frederiksen havde begået fejl. Det var den mest bemærkelsesværdige udveksling indtil videre i åbningsdebatten. Også fordi det i vid udstrækning tog luften ud af de borgerlige angreb, fordi det tillod Olsen Dyhr at kvalificere argumentet om, at der er blevet reageret politisk på minkskandalen. I den forstand er hun en bedre defensor for statsministeren end S-folkene er, fordi de lader sagen leve med deres manglende indrømmelse."

"Det bliver ikke mindre interessant al den stund, at årsagen til, at vi er igang med det tredje valg indenfor et kalenderår, er Mette Frederiksens hårdnakkede modstand netop mod at indrømme, at hun har del i ansvaret for den manglende lovhjemmel. For det var det, det gjorde det umuligt for de Radikale - ikke mindst af interne grunde - ikke at reagere skarpt."

4. DF går i kødet på Danmarksdemokraterne

"Da Inger Støjberg (DD) ikke længere er medlem af Folketinget, var Danmarksdemokraterne repræsenteret af Peter Skaarup (DD) i åbningsdebatten. Skaarup var indtil for nylig gruppeformand i Dansk Folkeparti, og der var spænding om, hvordan hans tidligere partifæller ville tackle ham," skriver Erik Holstein og fortsætter:

"Det fik man et klart svart på under debatten: DF’erne gik til angreb på Skaarup, akkurat som Messerschmidt angreb Støjberg i onsdagens tv-debat. Da Peter Skaarup åbnede for mere udenlandsk arbejdskraft, blev hans nye standpunkt anfægtet af Morten Messerschmidt. DF’s nye leder slog dog ikke rigtig til bolden og fik ikke Skaarup ud på glatis. Så gjorde det nok mere ondt på Skaarup, at han fik ros fra den radikale leder Sofie Carsten Nielsen."

"DF’s uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen var anderledes bastant i sit angreb: "Det er jo en kendt sag, at Danmarksdemokraterne er et slapper-parti på udlændingeområdet,” indledte Ahrendtsen, der kritiserede partiet for at gå ind for EU og konventioner.

Konkret ville Ahrendtsen vide, hvor meget Danmarksdemokraterne vil sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. Det fik han ikke svar på. Skaarup gled af og opfordrede til, at "de blå partier samler sig og i stedet bokser løs på det røde hold."

"For DF er det ikke ufarligt at angribe Støjberg og deres tidligere mangeårige partifæller. Men Dansk Folkeparti står i en så desperat situation, at partiet ikke rigtig har andet valg end at gå efter Støjbergs stemmer. DF’s angrebspunkter er udlændingepolitik og centralisering. Det kan potentielt gøre ondt på Støjberg, hvis man kan komme ind bag hendes teflon-dragt."

5. Politikerne har svært ved at få greb om inflationen, så de taler ikke om den

"Vi kan se, at økonomi rykker markant op på vælgernes dagsorden, i takt med at den stigende inflation har bidt sig fast. Alligevel har politikerne i åbningsdebatten svært ved at få greb om emnet og søger i stedet tilbage til de velkendte emner; velfærd, klima, sundhed og debatten om mulige regeringskonstellationer. Det er for så vidt forståeligt nok, for inflationen er global af natur, og rente-redskabet til at bringe den under kontrol ligger hos ECB," skriver Esben Schjørring og fortsætter:

"Det eneste politikerne kan gøre er at stramme yderligere op i finanspolitikken, hvilket har trange kår i en valgkamp. Ikke desto mindre er det en farlig kurs for politikerne ikke at adressere prisstigningerne."

"Som jeg skrev i en analyse for nogle dage siden, forvandler inflationen politik til hyper-nære og hyper-konkret spørgsmål: hvor varmt man har det i sit hjem, hvornår man vasker tøj og den mad, man spiser, råderum til forbrug. Hvordan det gab mellem, hvad politikerne taler om, og den forandrede hverdagsvirkelighed, vælgerne befinder sig, får indflydelse på valget, det er den store joker i den her valgkamp."

6. Mette Frederiksen genpolitiserer klimakampen

"Mens den socialdemokratiske regering i store dele af regeringsperioden har satset på brede klimaforlig, der også inkluderer borgerlige partier, tegnede Mette Frederiksen forskellene mellem blokkene op under åbningsdebatten," skriver Erik Holstein og fortsætter:

"Statsministeren angreb de borgerlige for ikke at give tilsagn om en C02-afgift til landbruget på linje med industrien, og hun konkluderede, at ”en grøn politik kræver et rødt flertal.” Dermed står det klart, at den klimapolitiske skillelinje til de borgerlige ikke kun bliver et slagnummer for venstrefløjen under valgkampen, men også bliver en væsentlig del af den socialdemokratiske strategi."

"Problemet for Mette Frederiksen er bare, at den angreb harmonerer dårligt med målet om en bred regering over midten. Den modsætning blev fanget af Enhedslistens Mai Villadsen og SF's Pia Olsen Dyhr, der erklærede det for ”en fejl”, at Mette Frederiksen vil danne regering med de borgerlige, ”når det fører til lavere klimaambitioner”. Det er ikke sidste gang, vi kommer til at høre det argument i valgkampen."