Ny CO2-afgift og rabat til Aalborg Portland: Regeringen præsenterer ny grøn skattereform

Fredag præsenterede regeringen en ny grøn skattereform, der er indgået sammen med Radikale, SF, Konservative og Venstre. Aftalen indebærer blandt andet en ny CO2-afgift, mens virksomheder som Aalborg Portland får væsentlig rabat. Det har fået Enhedslisten til at stå udenfor aftalen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Laura Bejder Jensen Marie Møller Munksgaard

Med en ny grøn skattereform har man langt om længe etableret en væsentlig motor i den grønne omstilling.

Sådan lød det fra både regeringen og aftalepartierne bag den politiske aftale, da de fredag præsenterede reformen.

“Det er en aftale, som vil passe godt på den jordklode, vores børn og børnebørn skal bo på, og som samtidig kan give vækst og udvikling,” siger finansminister Nikolaj Wammen (S) på pressemødet.

Målet med skattereformen har været at lave en mere ensartet CO2-afgift, end den der findes i dag. Med den nye afgift forventer man at spare omkring 1,3 millioner ton CO2 i 2025 og 4,3 millioner ton i 2030.

Det gør det til en af de mest markante og “historiske” aftaler på klimaområdet, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S).

“Det er den mest ambitiøse klimaaftale, der nogensinde er lavet. Det bliver markant dyrere at producere sort i det her land, og det bliver en væsentlig motor i den grønne udvikling,” siger han på pressemødet.

Hos Konservative fremhævede Rasmus Jarlov (K), at aftalen er baseret på “sund, økonomisk fornuft”, mens Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen fremhævede, at det var dagen “for at lykkedes med de vilde idéer”.

Enhedslisten står udenfor

Et af regeringens støttepartier var dog ikke at finde til pressemødet. Enhedslisten har nemlig valgt at stå udenfor den grønne skatteaftale, da den nye afgift på drivhusgasser giver stor rabat til virksomheder, der laver byggematerialer ved hjælp af såkaldte mineralogiske processer.

Og det omfatter Danmarks største CO2-udleder, cementfabrikken Aalborg Portland.

“Det er uretfærdigt og kulsort, at Danmarks største forurenere slipper billigere end alle andre. De giganter, som har tjent milliarder på at svine vores klode til, skal samle regningen op og betale som alle andre,” udtaler Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen (EL).

Læs også

Ny CO2-afgift

Aftalen indfører en CO2-afgift på 750 kroner per ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem

For virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, bliver afgiftsprisen 375 kroner per ton CO2. Dermed skal de virksomheder samlet af med 1.125 kroner per ton i CO2 – forudsat at prisen i EU forsat er 750 kroner per ton CO2.

Afgiften indfases fra 2025 til 2030. For ikke-kvoteomfattede virksomheder betyder det, at afgiften i 2025 udgør 350 kroner per ton CO2. Prisen stiger med 80 kroner per ton årligt, sådan at prisen i 2030 lander på 750 kroner per ton.

For kvoteomfattede virksomheder starter prisen på 75 kroner per ton og stiger med 60 kroner per ton årligt.

Områder, der hidtil har været fritaget fra afgifter, omfattes også af de nye CO2 afgifter.

Det drejer sig som CO2-udlende elproduktion, Nordsøen og olieraffinaderier samt færger, fiskere og indenrigsfly. Indenrigsfly og fiskefartøjer, der ikke kan elektrificeres, prioriteres i omstillingsstøtten.

Særlig afgift for mineralogiske processer

Virksomheder, der benytter mineralogiske processer, pålægges en afgift på 125 kroner per ton udledt CO2 i 2030.

Argumentet for, at afgiften ikke er højere er, at virksomheder inden for denne kategori er konkurrenceudsatte, og dermed vurderes at være i risiko for udflytning ved en højere afgift.

Når branchen får en særlig afgift, har aftalepartierne som en klar forudsætning, at branchen anvender sit økonomiske råderum til at gøre betydeligt mere grøn og levere markante reduktioner frem mod 2030.

Støtte til grøn omstilling og CO2-fangst

Aftalepartierne er desuden blevet enige om at afsætte 2 milliarder kroner til omstillingstøtte til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig.

Det gælder blandt andet CO2-intensive virksomheder inden for gartnerier, færger og fødevareindustrien. Dele af støtten skal desuden anvendes til grøn omstilling af mineralogiske processer.

Derudover afsættes der samlet næsten 3 milliarder kroner frem mod 2030 til et tilskud til fangst og lagring af CO2. Tilskuddet er en tilskyndelse til negative udledninger gennem fangst og lagring af CO2 fra biogas, biomasse og biogent affald. 

Forventningen er, at puljen isoleret kan medføre Co2-reduktioner på omkring 1,8 millioner ton CO2 i 2030.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion