Kommentar af 
Carolina Magdalene Maier

Christiansborg har lukket sig om sig selv: Sådan kan vi skabe demokratisk fornyelse

Demokratisk fornyelse kræver forstyrrelser udefra og udskiftning på Christiansborg. Vi skal turde tænke, at det hele kunne være anderledes. Her er fem bud på, hvordan vi kan rette op på den demokratiske katastrofe, skriver Carolina Magdalena Maier.

Christiansborg har inderligt brug for demokratrisk fornyelse, skriver Carolina Magdalene Maier.
Christiansborg har inderligt brug for demokratrisk fornyelse, skriver Carolina Magdalene Maier.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Carolina Magdalene Maier
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Der er noget galt på Christiansborg".

Det sagde Sofie Carsten Nielsen (R) i sin ordførertale til Folketingets afslutningsdebat, hvor hun pegede både på de alt for mange stresstilfælde blandt folketingspolitikere, men også på, at der er alt for få eksempler på, at Danmark er blevet et markant bedre sted at leve som følge af politik bedrevet på Christiansborg.

Det er som om, at Christiansborg er gået i selvsving i sit eget univers og med sine egne logikker. Det, det foregår på Borgen virker for os som borgere og som civilsamfund fjernt fra virkeligheden.

Megen lovgivning sker som følge af symbolpolitik eller af partiers frygt for, at andre partier i befolkningens øjne skal synes mere handlekraftige. Det sidste naturligvis særligt, når det kommer til udlændingeområdet.

Det er lovgivning uden reel nødvendighed og legitimitet i virkeligheden, når man bruger tid på et lovforslag om at etablere asylbehandling i et ukendt land i udlandet og på ukendte præmisser. 

Det er spild af alles tid og rigets penge, når man – endda til overpris – køber en ejendom på Langeland med henblik på at etablere et udrejsecenter uden at have sørget for opbakning hverken lokalt eller på Christiansborg.

Det er udtryk for dyb disrespekt og hån mod universiteterne, når et folketingsflertal i en vedtagelsestekst mener sig nødet til at minde universiteterne om, at de ikke skal bedrive politik forklædt som videnskab. 

Til gengæld oplever vi en nølende passivitet fra Christiansborg, når det kommer til lovgivning på det område, der i den grad trænger til bevægelse, og som rigtig mange borgere ved valget i 2019 gennem deres kryds opfordrede Folketinget til at skubbe til: Den grønne omstilling.

Om skribenten

Carolina Magdalene Maier (født 1973) er kommentarskribent, sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet. Hun søger opstilling til Folketinget for Radikale Venstre.

Et af de tiltag, der har fundet sted på det grønne område, belyser i nedslående grad den demokratiske krise: Det klimaborgerting, der blev nedsat for at give borgerne mulighed for at komme med anbefalinger til politikerne, bliver orkestreret på så institutionaliseret vis, at man næppe kan kalde det et borgerting.

Bevares, godt nok består det af tilfældigt udvalgte borgere, men opdraget til drøftelserne kommer fra regeringen: Borgertinget skal drøfte mulige forslag til at sætte skub i den grønne omstilling under den forudsætning, at disse forslag ikke må påvirke den sociale ulighed, land-by-balancen og hensynet til erhvervslivet.

Det er tre af regeringens egne politiske præmisser, som de altså rammesætter omkring klimaborgertinges drøftelser. Dertil kommer, at Folketinget ikke er forpligtet på klimaborgertingets anbefalinger – ikke engang på at drøfte dem.

Det blev tydeligt, da borgertinget for nylig kom med 117 anbefalinger, som fik yderst sparsom medieopmærksomhed. Det er faktisk en demokratisk katastrofe.

Sygdommen på Christiansborg er i mine øjne først og fremmest et resultat af, at alt for mange folketingspolitikere ikke lever et liv blandt det almindelige folk. De bruger alt for mange timer på Christiansborg, og deres virkelighed udgøres af de papirer, som de læser, fremfor af det liv, som borgerne lever.

Folketinget skal vedtage landets love, men det er os, borgerne, og vores levede liv, der bør udgøre fundamentet for den lovgivning, der besluttes. For det er os, der skal leve med dens konsekvenser.

Demokratisk fornyelse kommer ikke af at samle 30 mennesker i pæne jakkesæt. 

Carolina Magdalene Maier
Kommentarskribent

Sygdommen bekræftes i Sigge Winthers Nielsens bog 'Entreprenørstaten', hvor han viser, hvordan alt for meget politik i dag er symbolpolitik "ved fordøren," det vil sige de rum, hvori politiske udspil præsenteres og debatteres, mens alt for lidt politik foregår "ved bagdøren" – det sted, hvor politikken omsættes til praksis, så borgerne mærker en forskel.

Der er brug for demokratisk fornyelse i vores lille land. I sidste regeringsperiode forsøgte Lars Løkke Rasmussen sig faktisk med et disruptionråd, som skulle disrupte, det vil sige forstyrre, vores samfundsorden.

Rådet skulle komme med forslag til, hvordan Danmark kan gribe de muligheder og håndtere de udfordringer, der opstår i en verden i stadig forandring og udvikling. 

Da rådet blev præsenteret, stod alle medlemmerne fint og poserede som på et klassefoto i deres pæne tøj. Ikke meget disruption over det. Bedre blev det ikke, da det kom frem, at regeringen havde brugt millioner på flyrejser og kommunikationskonsulenter i regi af disruptionrådet. 

Demokratisk fornyelse kommer ikke af at samle 30 mennesker i pæne jakkesæt. Det kommer af at give slip på kontrollen og flytte den egentlige forstyrrelse af samfundsordenen derud, hvor den skabes: Blandt borgerne.

Hvis man nedsætter et klimaborgerting, skal mandatet til drøftelserne placeres hos deltagerne – ikke hos regeringen. Hvis man vil finde sprækker i de institutionaliserede systemer, som kan skabe demokratisk fornyelse, nytter det ikke noget at lede efter dem indefra – for derfra kan man ikke få øje på dem. 

Den franske filosof Gilles Deleuze var optaget at spørgsmålet om, hvordan man kunne leve (modsat spørgsmålet om, hvordan man bør leve, som prægede antikkens filosofi).

Spørgsmålet om, hvordan man kunne leve kræver ifølge Deleuze, at vi aldrig ophører med at spørge, hvilke andre muligheder livet kan byde os. Eller måske nærmere, hvordan vi kan tænke om tingene på måder, der kan åbne for nye måder at leve på.

Sommerserie

Sigge Winthers 'Entreprenørstaten' og Anders Langballes 'Forfra' har kickstartet en debat om demokratiets tilstand og vilkårene for politikere, embedsmænd og journalister. 

Senest blev bolden grebet af Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, der i sin tale til Folketingets afslutningsdebat stillede spørgsmålstegn ved arbejdsforholdene på Christiansborg. 

Altinget giver i sommerserien 'Har vi et dysfunktionelt demokrati?' ordet til embedsmænd, journalister og politikere, som i debatindlæg vil komme ind på, hvorvidt vi har et dysfunktionelt demokrati, og hvordan vi får demokratiet og det politiske system ud af kniben.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til [email protected].

Hans grundlæggende ontologiske udgangspunkt er, at alt i udgangspunktet består af forskelle – før det består af enheder og sammenhænge.

Med et sådant filosofisk udgangspunkt vil vi altid anskue verden, samfundet og vores liv ud fra præmissen om, at det kunne være anderledes. Hvis man bekender sig til denne overbevisning, bliver opgaven – såvel for mennesket som for samfundet og systemet – at lede efter forskellene i alting.

Det er en radikal måde at forstå liv og samfund på, fordi det kræver, at vi tør være i usikkerheden i, at alting kunne være anderledes. Men det er også en "glædens ontologi", som Deleuze selv kalder den, fordi alting netop altid kunne være anderledes.

Ikke mindst det, der ikke er godt eller ikke fungerer. Et af mine yndlingscitater fra Deleuze illustrerer dette perspektiv meget godt: "Hav et lille stykke nyt jord altid".

Når jeg bringer Deleuze ind her, er det for at pege på, at det, at Christiansborg er gået i stå og er kommet helt ud af trit med alle andre virkeligheden end sin egen, ikke bør taget modet fra os.

Den demokratiske fornyelse og bevægelse findes i alle de sprækker af forskelle, som er der – lige der ude i samfundet. Men de findes udenfor systemerne, ikke inde i dem. Forstyrrelser kommer ikke af institutionaliserede disruptionråd eller klimaborgerting uden eget mandat.

De kommer fra samtalerne omkring middagsbordene, selvorganiserede grupper, der mødes og kæmper for en sag, borgere, der tør sige det højt, når kejseren ikke har noget tøj på, fra kunsten og kulturen og den vovede videnskab.

Vi har inderligt brug for demokratisk fornyelse i H.C. Andersens yndige land. Men vi kan ikke institutionalisere den. Det, som vi derimod kan gøre, er at give den de bedste betingelser for at spire – vi kan med Deleuze give den et nyt stykke jord.

Christiansborg har lukket sig om sin egen boble

Carolina Magdalene Maier
Kommentarskribent

Jeg har følgende fem bud på, hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at den demokratiske fornyelse kan spire og vokse:

1) Nedsæt et borgerting i alle kommuner. Giv det sekretariatshjælp fra kommunen (for enhver ved, at bureaukrati kan slå selv de bedste initiativer ihjel), men lad det være selvstyrende i forhold til proces og indhold. Gør det obligatorisk for kommunerne at forholde sig til borgertingets anbefalinger.

2) Indfør et rotationsprincip på Christiansborg, således at man maksimalt kan sidde 12 år som folketingsmedlem. Der er simpelthen brug for at få virkeligheden ind på Christiansborg – og for at få de mange levebrødspolitikere (som tror, at virkeligheden udgøres af de papirer, som love skrives på) ud i virkeligheden.

3) Indfør som udgangspunkt solnedgangsklauser på ny lovgivning. Al for meget lovgivning bliver vedtaget med udgangspunkt i enkeltsager, som på grund af symbolværdi får stor politisk bevågenhed. Men meget af den lovgivning er fuldstændig irrelevant i samfundslivet. Med solnedgangsklausuler udløber lovgivningen efter x antal år og bør kun fornyes, hvis man reelt har oplevet, at den er nødvendig

4) Inspireret af Sigge Winther Nielsens bog: Rul aldrig reformer ud, førend de er afprøvet på mindre områder først.

5) I samme boldgade: Gør brug af simulationsprocesser, inden nye, komplekse lovområder vedtages. I sådanne processer afprøves den nye lovgivning i praksis i en simuleret proces, men hvor alt køres igennem fra start til slut med deltagelse af ægte mennesker og med udgangspunkt i ægte problemstillinger. Sådanne processer viser meget hurtigt, hvor lovgivningen kun giver mening på papir og ikke i virkeligheden.

Det er blot mine ydmyge bud. Andre er velkomne. Debatten er i hvert fald nødvendig. For Christiansborg har lukket sig om sin egen boble. Det er så nemt at se for alle os, der betragter udefra.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00