Embedsmænd fra Rwanda besøger Danmark

I forbindelse med de samarbejdsaftaler, som Rwanda og Danmark indgik i 2021, er danske myndigheder i denne uge vært for rwandiske embedsmænd.

Ifølge Udenrigsministeriet skal besøget "have fokus på at følge op på de to samarbejdsaftaler".
Ifølge Udenrigsministeriet skal besøget "have fokus på at følge op på de to samarbejdsaftaler".Foto: Foto fra Rwandas udenrigsministerium
Christina Houlind

Onsdag 26. januar ankommer en embedsmandsdelegation fra Rwanda til København, hvor de i to dage skal være på et såkaldt teknisk besøg.  

Det sker i forlængelse af de to samarbejdsaftaler Rwanda og Danmark har indgået.  

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.  

Skal følge op på samarbejdsaftaler

Ifølge Udenrigsministeriet skal besøget "have fokus på at følge op på de to samarbejdsaftaler".

Aftalerne, som blev indgået i foråret 2021, er et uforpligtende samarbejde og løber over de næste tre år.  

Den ene aftale handler om asyl og migration, og i aftalen står der blandt andet, at den danske regering vil betale Rwanda for at udvikle landets asylsystem, og at det er ”den danske regerings vision, at behandlingen af asylansøgninger finder sted uden for EU for at bryde med det nuværende asylsystems negative incitamentsstruktur”.   

Læs også

Aftalerne blev underskrevet under et ikke offentliggjort besøg, men kom dog i mediernes søgelys, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) dukkede op på billeder fra det rwandiske udenrigsministerium i slutningen af april 2021.

Siden aftalerne blev indgået, har danske embedsmænd ligeledes været i Rwanda i forbindelse med regeringens ambition om at etablere et modtagecenter til asylansøgere uden for Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00