Julekalender med Ane Halsboe-Jørgensen: "Vil man have taknemmelige børn, skal man give lidt mindre"

Hvorfor gik du ind i politik?
"Jeg har en mor, der er socialrådgiver, og som barn brugte jeg meget tid på at være med ude i hendes familiehus, hvor de mest sårbare familier fra byen kom. Det gav mig en særlig fornemmelse af, at nogle mennesker har det sværere end andre, og at det ikke er alle, der har de samme muligheder. I 8.-9. klasse valgte jeg så at melde mig ind i DSU."

Er der en konkret oplevelse, der har formet din politiske overbevisning?
"Meget af det tøj, jeg gik i, havde jeg arvet fra Malene, der var den smarte pige lidt længere nede ad vejen – rigtig fedt for mig. Når jeg selv skulle rydde ud i garderoben, kasserede jeg som regel mit tøj, fordi jeg ikke gad gå i det længere. Ikke fordi det var ødelagt eller for småt. Ofte blev det så givet videre til familiehuset, så et udsat barn kunne få glæde af det. En dag skete det så, at den striktrøje, som jeg ikke gad gå med mere, fordi jeg var træt af den, kom i skole på en af de andre piger."

"Jeg tror, jeg var for lille til virkelig at forstå, hvad det betød. Men jeg var stor nok til at forstå, at der er forskel på, hvad vi har med hjemmefra, og jeg har aldrig glemt den oplevelse. Sådan noget sætter sig."

Er der en bestemt politiker, der har været en særlig inspiration for dig?
"Som ung pige syntes jeg, at det sejeste i hele verden var at se Bill Clinton udnævne USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeleine Albright. Hun var en hårdtslående, sej powerkvinde med en enorm social forståelse."

Hvis mængden bliver for stor, griber det om sig med en 'er der ikke flere gaver end det?'-mentalitet.

Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Uddannelses- og forskningsminister

"Og så har jeg stor respekt for Poul Nyrup Rasmussen. Da han går af som statsminister, og efter han havde været formand for alle Europas socialdemokrater, hvad gør han så? Han går i gang med at tale de psykisk sårbares sag. Til sammenligning gik hans tyske kollega Gerhard Schröder i gang med at tjene penge på olie- og gasindustrien. Der er bare to veje at gå. Går du ud og tjener kassen i big business, eller bruger du din stemme til at løfte en dagsorden, som ingen andre vil kunne med samme styrke? Poul gjorde det sidste."

Hvad med blandt dine politiske modstandere?
"Jeg har stor respekt for Karsten Lauritzen fra Venstre. Vi er fulgtes lidt ad, for vi gik på samme gymnasium i Fjerritslev, hvor vi havde samfundsfag sammen."

Det fik I så lidt forskelligt ud af, må man sige.

"Ja, men det gav til gengæld nogle virkelig sjove og levende diskussioner i timerne. Han har en ordentlighed i politik, jeg godt kan lide. Selv om jeg til tider er rygende uenig med ham, står han fast på sine holdninger."

Hvis du kunne invitere én borgerlig politiker med til Socialdemokratiets julefrokost, hvem ville du så vælge?
"Det er virkelig et sjovt spørgsmål! Jeg ville invitere Mette Abildgaard fra De Konservative, fordi hun bare er hylende morsom. Og så ved jeg, hvordan det er at være nybagt mor. Når man får chancen for at slippe lidt væk fra barslen, er der bare noget at indhente. Den fest ville jeg med glæde holde sammen med hende!"

Hvilken bog er så den bedste, du har læst i år?
"I sommer læste jeg "Den, der lever stille" af Leonora Christina Skov. Den er en virkelig fin skildring af, hvad det betyder for børn at vokse op i kærlighed, og at vi alle sammen som mennesker har brug for at få lov til at være dem, vi er."

Har I en særlig juletradition i din familie?
"Vi har rigtig mange. Men for mig handler det meget om julehyggen og samværet med familien. Vi har hverken kalendergaver eller adventsgaver."

Det lyder som et aktivt valg? 

"I hvert fald i forhold til vores børn. De er også kun to og fire, så de forstår det måske ikke helt endnu. Men i virkeligheden synes jeg, at det interessante med børn i den alder er, at hvis man gerne vil have taknemmelige børn, skal man give lidt mindre. Hvis mængden bliver for stor, griber det om sig med en 'er der ikke flere gaver end det?'-mentalitet."

"Så i juletiden fokuserer vi på at have et juletræ med lys i, bage småkager, have et kalenderlys og lave adventshygge med resten af familien."

Er der en særligt sjov juleoplevelse, du kan huske?
"I mit barndomshjem var vi altid selv ude at fælde juletræet, og det skulle altid være højere og større end året før. Vi kom tit hjem fra skoven med et træ, der var alt for stort."

"Men mine forældre har en første sal, hvor der er åbent til kip, og det gav jo pludselig nogle helt andre perspektiver at kunne rejse et juletræ dér. Det endte så med, at juletræet et år blev så højt, at det væltede. Siden da har vi sørget for at have spande med vand stående rundt i hjørnerne."

Du har været minister i et halvt år. Har du oplevet noget helt særligt, som du tager med dig i 2020?
"Det at møde alle de studerende har været så vildt. Vi har en generation af unge mennesker, der simpelthen er så flittige og ambitiøse. Men det har gjort et stort indtryk på mig, at der er så meget mistrivsel hos dem. Det bekymrer mig. Jeg kommer ikke til at gøre noget, der styrker den uheldige udvikling."

"Vi skal huske, at det skal være sjovt at være til, og vi skal huske at være noget for hinanden. Det er et vigtigt julebudskab, som vi også bør huske resten af året."