Aarhus har sat medborgerskab på skoleskemaet

Benedicte Kristensen
Socialpædagog, resourceperson i medborgerskab og underviser, STU Lyngåskolen, Aarhus

Mennesker med psykiske funktionsnedsættelser og med varigt støttebehov for at klare eget liv er i højere grad end andre borgere udfordret i forhold til at være med- og selvbestemmende, i henhold til forhold, der for andre er en selvfølge.

Trods Handicapkonventionen og øget fokus på ligeværd og inklusion er disse borgere stadigt i overhængende fare for at blive ”hægtet af” samfundet på alle niveauer af medborgerskabet; politisk, civilt, socialt.

Kendskabet til egne rettigheder kan være mangelfuldt, socialiseringen institutionel og handlekompetencerne herved begrænsede. Borgerne har desuden ofte vanskelig ved at udtrykke deres ønsker og behov. Dette skyldes ikke blot funktionsnedsættelsen. Grundende hertil er i følge rapporten ”veje til reelt medborgerskab” Servicestyrelsen, mange og har såvel historisk, uddannelsesmæssig, institutionel, organisatorisk, velfærd, social politisk og menneskesynsrelateret karakter.

Medborgerskab i fokus
Medborgerskab som perspektiv på individ-, praksis-, og organisationsniveau blev for alvor sat i fokus i Aarhus Kommune/ Voksen Handicap i 2009, hvor Servicestyrelsen udbød en etårig ressourcepersonuddannelse i medborgerskab, og Aarhus Kommune uddannede, som en af de fem kommuner, der deltog, to ressourcepersoner. Målet med uddannelsen var at sprede viden om rettigheder og medborgerskab via pilotprojekter for at give borgere med psykisk funktionsnedsættelse ”veje til reelt medborgerskab”. 

Indsatsen startede med mindre udviklingsprojekter og videndeling på organisations- og ledelsesniveau. På STU Lyngåskolen kom medborgerskab på skoleskemaet. Her blev elevrådet undervist i demokrati og rettigheder med udgangspunkt i de tre beslutningsnivauer – indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.

Herefter underviste elevrådet i et ung-til-ung-temadagsforløb deres kammerater i viden om egne rettigheder. Det blev kickstarten til en vision om, at STU Lyngåskolen skulle blive metropol for medborgerskab og give de unge ”nøglen til medborgerskabet” - en drøm der siden er kommet godt på vej.

De sidste fire til fem år er der sat mange initiativer i gang i Aarhus Kommune/Voksen Handicap. Fællesnævner for alle tiltag er et ”medborgerskabsperspektiv" - et ønske om at slå fast, at medborgerskab er for alle uanset støttebehov, at vi bør fokusere på ressourcer frem for begrænsninger, at brugerinddragelse ikke er et forslag, men et ”must”, samt at understrege og anerkende ligeværd. ”Nøglen til medborgerskabet” er borgerens og personalets ansvar er at understøtte, at de får den.

Denne metode og indsigten i beslutningsarenaer gør en særlig stor forskel. Undervisere, pårørende m.fl. udtrykker alle, at de oplever stigende grad af deltagelse og ønske om inddragelse i eget liv. En af grundende hertil er, at det giver mening for de unge at få en tydelig forståelsesramme, der kan overføres direkte til eget liv.

Benedicte Kristensen
Socialpædagog, resourceperson i medborgerskab og underviser, STU lyngåskolen, Aarhus

Hvad gør vi på Lyngåskolen
På STU Lyngåskolen er ”medborgerskabsperspektivet” de seneste år blevet en meget vigtig del grundlaget for STU'ens dannelsesdel. Som logisk konsekvens af visionen om at blive ”Metropol for medborgerskab” indgik STU Lyngåskolen i 2010, sammen med andre STUer, et toårigt samarbejde med Socialstyrelsen, om at udvikle en fire ugers medborgerskabsuddannelse til STU elever. Cirka 40 elever har på STU Lyngå gennemgået uddannelsen, og erfaringer herfra er integreret i materialet, der udkom i marts 2013 under titlen ”undervisningspakke i medborgerskab”.

Målet med uddannelsen er, at unge med særlige behov via tilegnelse af viden om samfundet, demokrati og rettigheder sikres reel mulighed for medborgerskab, at de udvikler kompetencer og en stærkere identitet – en medborgeridentitet, en følelse af at være betydningsfuld, at kunne sige til og fra, at få indflydelse, samt at kunne bidrage med noget og være en del af samfundsfælleskabet. Uddannelse er udviklet til unge med psykisk funktionsnedsættelser, men kan i høj grad bruges og tilpasses alle.

Igennem medborgerskabsuddannelsen får de unge en mulighed for at danne en almen viden om medborgerskab - med udgangspunkt i deres eget liv, egen viden og erfaringer.

Læringsvejene er alsidige: Oplæg fra ULF's brugervejledere, Film om blandt andet FN´s Handicapkonvention, interaktive spil, rollespil, ekskursioner til rådhus/folketing, afholdelse af valghandling og demokratiske forløb, dialog om sociale spilleregler i kultur, fridtids og arbejdsliv, samt aktiv brug af ”rød-gul-grøn-metoden” der understøtter forståelse af beslutningsniveauerne indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.

Denne metode og indsigten i beslutningsarenaer gør en særlig stor forskel. Undervisere, pårørende mfl. udtrykker alle, at de oplever stigende grad af deltagelse og ønske om inddragelse i eget liv når eleverne hermed. En af grundende hertil er, at det giver mening for de unge at få en tydelig forståelsesramme, der kan overføres direkte til eget liv.

ULF’s brugervejledere holder i forbindelse hermed oplæg om selv- og medbestemmelse. Det giver de unge meningsfuld og levende indsigt i vigtigheden af at kende og agere i beslutningsarenaerne i eget liv. Desuden får de også indsigt i foreningsarbejde og mulighed for at ytre sig og siden får lyst til at melde sig ind i eks. elevråd og interesseorganisationer.

Noget af det, der også gør en stor forskel i uddannelsen, er ”hjemmeopgaver”. De sikrer, at de pårørende, bosteder mv. får indsigt og bliver deltagende i de unges dannelsesproces og kan støtte op om den udvikling, de med ny viden påbegynder. Eksempelvis var der i forbindelse med sidste valg en opgave der lød; Hvornår er man myndig? Er du myndig? Skal du stemme? Hvor, hvordan og med hvem kommer du derhen? Efter denne opgave stemte otte ud af ti myndige elever.

Medborgerskab er nu en integreret del af Lyngåskolens årsplan. Der arbejdes målrettet med at sikre, at de unge får et STU-tilbud, der understøtter aktiv deltagelse i eget liv og samfundsfælleskabet. Medborgerskab tænkes ind på alle niveauer, i ’en til en’-relationspædagogikken, i praktikker i erhvervslivet, i individuel tilrettelæggelse af undervisning omhandlende demokrati, personlig og social dannelse.

Vi møder de unge som unge og dem, de er som mennesker, før diagnosen og ud fra en anerkendende tilgang, der handler om at; ”Se mig som den jeg er”, ”Vis mig hvem jeg kan blive”, ”Lad mig høre til som dig”, ”Giv mig passende udfordringer”.

Understøtter ligheder frem for forskelle
Undervisning og indhold, tager udgangspunkt i tids- og alderssvarende normalitetsperspektiv og tilpasses derefter. Funktionsnedsættelsen er ikke hele mennesket og ”medborgerskabskompetencer" er ikke medfødte. Identitet, livsmestring og deltagelse i demokratisk fælleskab skal læres gradvist. Medborgerskab kræver redskaber og skal erfares og udvikles, derfor skal eleverne indrages, udfordres og støttes i at gøre erfaringer, og ”lære at lære”.

Det er vores erfaring, at det er yderst vigtigt, at vi ikke af omsorg ”kommer til” at omklamre de unge, stå imellem deres relationer, eller fratage dem mulighed for læring i de situationer, som andre unge lærer og udvikler sig af.

Medborgerperspektivet i pædagogik og læring understøtter ligheder frem for forskelle, sætter fokus på ressourcer og ligeværd og skubber i retning af, at de unge får hele deres udviklingspotentiale i spil - til gavn både for den enkelte og for samfundet. Dette ser vi på STU Lyngåskolen som vores fineste opgave og måske får lidt flere mennesker også med funktionsnedsættelser på den måde fat i ”Nøglen til medborgerskabet” og bliver reelle medborgere.

Det nyeste er, at vi arbejder med at OCN-verificere uddannelsespakken, så de unge på kompetencepapiret ved endt STU kan få deres uddannelse i medborgerskab dokumenteret.

Og stafetten går til…
Mange kommuner gør i disse dage et stort arbejde for, at på ny at få fokus på værdier i det socialfaglige arbejde oven på en lang hård periode med indskrænkninger og besparelse. Men vi har på STU Lyngåskolen besluttet at videregive stafetten til Randers Kommune for deres ”Gaia museum of outsiderart”, en unik kulturvirksomhed i Randers midtby med en udsøgt café, spændende kunstudstillinger fra hele verden, et produktivt rammeværksted, en fantastisk butik, et kreativt værksted, en kunstuddannelse, en medarbejderarbejderstab på 35 mennesker med særlige behov og et personale med vidt forskellige fagkundskaber.

GAIA Museum og kulturvirksomhed fremhæves i Randers Kommunes kulturguider, på lige fod med andre kultur tilbud, der repræsenterer byens kultur liv. Derved vises at her leves op til de politiske intentioner om inklusion bl.a. ved at bryde op med traditionel silotænkning, hvilket har stor betydning for reel mangfoldighed og samfunds rummelig. GAIA museum, og anerkendelsen af de mennesker, der arbejder/ undervises her, er med til at bryde grænser og skel, sætte fokus på at alle kan bidrage, og inspirere til nytænkning og innovative tiltag.